Skateboardpanelet 3

Skateboardpanelet svarer på hvilken pro, der har den dårligste stil.

Panel forside

 

 

Kim panel 3

Dødskim:

 

Andy Mac. Jeg kan også mærke, at jeg er ved at blive lidt utilfreds med den helt stramme svenskerstance. Den findes ikke rigtigt på proniveauet endnu, måske lige med undtagelse af Brent Ashley, men den dag det sker, står jeg klar til at fordømme det.

 

 

Kelså panel 3

Kelså:

Bob the Builder. Ja, han kan lave alt switch. Ja, han ollier Danny Way’s MegaRamp switch og ligeud - hvilket er langt sværere end det lyder og ja, alle falder over hinanden i respekt for hans organiske farmer-livsstil og hans evne til at stompe alt, men jeg kan simpelthen ikke holde ud at se på hans skovskider-stance og de flailende arme. Og så er B.A.S.E.-jumping noget fis, der ikke skal blandes sammen med skateboarding.

 

 

FB panel 3 

FB:

Den dårligste stil er at opføre sig som en idiot, så er det sgu lige meget om man er pro eller whatever. Hvis spørgsmålet skal betyde ”pro med den dårligste stil”, så er svaret Jim Bates eller alle de kids, der tror, at det ser godt ud, jo mere de spræller med benene i deres tricks - 360 YO-flip eller tysker flip.

 

 

 

Danni O panel 3

Danni O:

Det er Rodney Mullen. Han ligner en dinosaur – den der fra Jurassic Park med støre kløer og små babyarme. Han kører lidt på samme måde, som sådan en fugl. Han er jo dygtig, men han har en rigtig dårlig stil.